Træningsløb Bygholm (åbent hus i klubhuset)

Klik for at se kortet
Hvornår:
23. februar 2019 kl. 12:30 – 14:00
2019-02-23T12:30:00+01:00
2019-02-23T14:00:00+01:00
Hvor:
Åbjergskovvej 6
8700 Horsens
Danmark

Lørdagsløb og åbent hus i Åbjergskoven (Bygholm)

Hver lørdag i januar og februar måned mellem klokken 12.30 og 14.00 slår vi dørene til klubhuset for Horsens Orienteringsklub på Åbjergskovvej 6 op for alle, der har lyst til at prøve orienteringsløb. Både nye og garvede løbere, ikke-medlemmer og medlemmer af klubben er velkomne. Parkering er lige uden for døren.

Se også mere på dette link: Åbent hus

Der vil være hjælpere i gule veste til at give dig og dine venner/familie en god instruktion, så du hurtigt kommer i gang.

Det kræver ikke noget specielt udstyr, tag varmt træningstøj og løbesko på. Du får et kort med ruten udleveret og kan låne et kompas.

Der er ruter af forskellig længde og sværhedsgrad, så både børn og voksne får en god mulighed for at prøve orienteringsløb. I er velkommen til at følges ad på ruten. Der er tidstagning, så du kan checke din tid mod de andre.

Efter strabadserne kan du nyde et varmt bad (husk håndklæde) samt købe varm kakao/kaffe og boller eller øl/vand i klubhuset.

Pris per kort:  20 kr for voksne, 10 kr for børn.

Kom og prøv en spændende udfordring i naturen og den friske luft, og få motion og velvære.

Banelæggere: Johan Vestergaard og Carsten Bai

Velkommen