Vintertræning

Klik for at se kortet
Hvornår:
19. februar 2019 kl. 17:30 – 18:45
2019-02-19T17:30:00+01:00
2019-02-19T18:45:00+01:00
Hvor:
Slotskolen
Fussingsvej 6
8700 Horsens
Danmark
Pris:
Gratis
Kontakt:
Mads Mikkelsen
6084 2005

Vintertræningen foregår fra Slotsskolen, Fussingsvej 6, hvor vi mødes ved skolens hal.

Træningstiden er fra kl. 17.30 til 18.45

Skovfræserne og de mindste stifindere, dvs. fra 0. klasse til 10/11 år træner indenfor i gymnastiksalen og somme tider udenfor. Træningen består af forskellige lege, der styrker orienteringsevne og grundform. Det kan være øvelser i korthåndtering eller mikro-indendørs-orienteringsbaner, korte stafetter, boldspil og løbelege. Af og til vil der også være udendørs orienteringsbaner. Trænere er Ida Thesbjerg og Anne Sofie Harfot.

For de ældste stifindere, konkurrence- og ungdomsløbere, dvs. fra 10/11 år og ældre er der udendørs løbetræning. Målsætningen er at gennemføre en varieret og spændende løbetræning, hvor øvelserne er målrettet de forskellige alders grupper. Det kan være forskellige intervaller – stafetter eller orienteringsløb på kortene i området. Dvs. Fængslet eller Bygholm Park. Alle kan være med uanset tempo.  Af og til bruger vi pandelampe (som kan lånes af klubben). Træner er Astrid Ank Jørgensen og Nicklas Mønster Jørgensen.

Astrid og Niklas vil således have hver deres hold hvor øvelserne passer til aldersgruppen. Astrid træner ungdomsløber holdet, de konkurrenceløbere der vil løbe med på holdet er også velkomne, men når man har valgt hold gælder det for hele sæsonen. De voksne der vil løbe med træner sammen med ungdomsløberne. Astrids træning er mere seriøs med rigtige intervaller men også lidt lege. Nicklas træner konkurrenceholdet og de løbere fra stifinderholdet, der vil løbe med udendørs, Nicklas’ træning vil være løbetræning med flere lege end ungdomsløberne.