Fejring af landsholdet den 12. sept.

Hele 4 verdensmesterskaber hentede det danske landshold i orienteringsløb, da der i august blev afholdt VM i Skotland. For første gang nogensinde blev Danmark således bedste nation til VM.

Dansk Orienterings-Forbund ønsker naturligvis at fejre det succesfulde danske VM-hold på hjemlig grund sammen med mange af forbundets medlemmer og jer som sponsorer og samarbejdspartnere.

Fejringen sker i forbindelse med Danmarksmesterskaberne i stafet lørdag den 12. september i St. Hjøllund ved Silkeborg, og det vil glæde os, hvis I vil være med til at fejre succesen, når de 5 guldvindere og det øvrige VM-hold hædres – se vedhæftede invitation.