Kom og prøv orienteringsløb!

Sæsonstart med nye hold!

Marts betyder sæsonstart og vi kan nu tilbyde orienteringstræning på flere forskellige hold:

  • Skovfræsere 6 – 8 årige og deres familier, hver anden lørdag læs mere her
  • Ungdomsløbere 9 – 20 årige, hver tirsdag læs mere her
  • Voksne, hver tirsdag læs mere her

Såvel nye som garvede løbere, ikke-medlemmer og medlemmer af klubben er meget velkomne.

Skovfræsere 6-8 årige

Kom og vær med hos Skovfræserne som er vores nye træningstilbud for børn i alderen 6-8 år. Formålet for Skovfræserne er først og fremmest at have det sjovt sammen, men andre vigtige nøgleord er at styrke motorikken og turde bevæge os væk fra stierne; ind i skoven. Du lærer også hvordan et orienteringskort ser ud, og hvordan vi bruger det til at finde poster rundt omkring i skoven.

Første gang er lørdag den 4. marts kl. 11.00 – 12.30 fra klubhuset, Åbjergskovvej 6

Ungdomsløbere 9 – 20 årige

Horsens OK arrangerer orienteringstræning for ungdomsløbere hver tirsdag. Vi træner på 3 forskellige aldersinddelte hold. Træningen er tilpasset den enkelte løbers erfaring, med den målsætning at løberne skal have det sjovt og blive bedre til orienteringsløb. Til det har vi 4 forskellige erfarne trænere, der er klar til at give løberne gode orienteringsoplevelser. 

Ungdomstræningen foregår i forskellige skove hver tirsdag, det er sjovere og løberne udvikler sig bedre.

Tirsdag d. 14. marts starter vi op på orienteringstræning om tirsdagen, hvor vi løber fra klubhuset, Åbjergskovvej 6. Samtidig med træningen for børn og unge, tilbyder vi også et nyt hold for voksne, med orienteringsundervisning. Læs mere her

Orienteringsløb er sporten:

  • hvor du kommer tæt på naturen og samtidig udfordres på din fysik og evne til at finde posterne (motion for hjerne og hjerte).
  • hvor du bestemmer tempo og retning.
  • hvor du løber med din familie, får nye venner og tager på ture sammen i Danmark og udlandet.

Prøv gratis tre gange (tirsdag/torsdag)! – se mødested for næste træning i kalenderen.

Læs mere om hvad Horsens OK tilbyder: Velkommen i klubben – HORSENS ORIENTERINGSKLUB (horsensok.dk)

Vil du melde dig ind i klubben, så udfyld denne formular: Bliv medlem – HORSENS ORIENTERINGSKLUB (horsensok.dk)

Prisen for medlemskab af Horsens OK er i 2023 (hele året): 450 kr. for ungdomsløbere, 700 kr. for voksne og 1.400 kr. for en familie og du får afslag i forhold til hvornår på året du melder dig ind.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til madsmikkelsen@yahoo.dk