Horsens Orienteringsklub inviterer til Skole OL i Orienteringsløb for 5. 6 og 7. klasser.
Stævnet er kvalifikationsstævne til Skole OL finalen i Billund, 13. – 16. juni 2023
Til Skole OL O-løb kommer din klasse ud at løbe et rigtigt orienteringsløb i form af mangepost-løb. De dyster imod andre klasser om at finde flest poster. Eleverne skal både løbe hurtigt, lægge den rette strategi for at nå så mange poster som muligt, og orientere sig på kortet undervejs, så de ikke farer vild.
Tilmelding igennem Stævner – Skole OL
Hvad er Skole OL O-løb?
Ved Skole OL O-løb stævner møder klassen frem, hvor stævnet afholdes. Klassen er på forhånd blevet tildelt en mødetid og en starttid.
Inden start modtager klassen instruktion fra den lokale orienteringsklubs instruktør. Alle elever får udleveret et orienteringskort, og når starten går, skal de finde så mange af posterne på kortet som muligt, inden for den afsatte tidsgrænse. Tidsgrænsen er oftest 30 min., men kan variere efter områdets størrelse.
Når alle elever er kommet i mål, tælles klassens samlede antal fundne poster op (der trækkes point fra, hvis eleverne overskrider tidsgrænsen), og gennemsnittet pr. elev udregnes. Når alle klasser har været igennem orienteringsløbet, kåres den klasse, der har det højeste postgennemsnit, som vinder af stævnet