Efter Anne’s super gode start på DM i langrend var det spændende, om hun kunne følge op resultatet i de næste konkurrencer, og det kunne hun til fulde.
Første konkurrence var sprint. Denne konkurrence blev afviklet i klassisk stil og var på 3 omgange på hver ca. 1400 meter. Alle dameklasser skulle løbe den samme konkurrence/strækning, så alle var med i konkurrencen om DIF’s DM-medalje.
Første del er en prolog, hvor deltagerne med forskudt start på 30 sekunder skal gå løjpen igennem hurtigst muligt. Afhængig af tiden i prologen bliver alle deltagere så fordelt i 7 semifinaleheat med 8 deltagere. Her er der fællestart, og de 2 første kommer i A finalen, de 2 næste i B finalen osv.
Det kiksede lige nøjagtigt for Anne at komme i A-finalen, men til gengæld vandt hun B-finalen stort, og blev dermed nr. 9 i den samlede konkurrence. Til gengæld var hun klart foran de andre i sin egen aldersklasse, så en flot guld til Anne i D50.
Næste konkurrence var duatlon, hvor deltagerne først løber en strækning i klassisk stil, og derefter en anden løjpe med ca. tilsvarende strækning i fri stil. Det er valgfrit, om man vil skifte ski og løbe den anden del på skøjteski, men da det er hurtigst at skøjte, skifter de fleste ski. Føret på dagen var dog meget blødt fordi det stadig væltede ned med sne, så fordelen var ikke så stor, og en del foretrak de klassiske ski til hele turen.
D21 – D50 skulle løbe 5 km klassisk og 2 x 2,4 km i fri stil, og Anne var endnu en gang hurtigst i sin klasse, så den 3. guldmedalje var sikkert i hus.
4. konkurrence var par-sprint stafet. Her danner 2 deltagere et par, hvor den ene løber i klassisk stil og den anden i fri stil. Deltagerne afløser så hinanden, og løber skiftevis en runde på ca. 1 km. Afhængig af køn og alder løbes der 3 eller 5 runder, så f.eks. D21, hvor Anne og Camilla løb sammen, løb 3 runder, mens Anne’s mand Arne og jeg løb i H50 og skulle ud på 5 runder.
Umiddelbart lyder det jo som en lille hyggelig konkurrence på bare 3 eller 5 km, men de, der har prøvet den, vil helt sikkert sige noget andet. Det er bare fuld fart derudaf, og efter ca. 4-5 minutter er man retur og skal prøve at få pulsen ned, og ikke komme til at fryse for meget i de -10°, mens man står og venter på makkeren, og så er det bare afsted igen. Det tager snildt resten af dagen at komme ovenpå igen.
Anne og Camilla havde en 3. plads fra sidste år at forsvare, men det lykkedes desværre ikke for dem i denne omgang. De måtte se sig slået og fik en 4. plads. Arne og jeg deltog uden for konkurrencen og var godt med de første runder, men så trak konkurrenterne fra, og ”par nr. 3” måtte ”nøjes” med en 5. plads i H50.
DM-ugen blev som sædvanlig rundet af med den lange distance, der er op til godt 50 km og forgår i klassisk stil og med fællesstart på en rundløjpe på ca. 10 km. Også her er længden gradueret efter køn og alder, så der løbes mellem 10 og 50 km, og til eksempel løbes der i D21-D50 og H60 30 km.
Det var et imponerende syn at se feltet starte og give den gas ud af skistadion, og snart var feltet trukket ud som en lang pølse gennem terrænet. I sagens natur vil der være meget forskel fra de hurtigste eliteløbere til de langsomste motionister, og mange må se sig overhalet ind til flere gange, inden man får kæmpet sig i mål. Selv nåede jeg lige i mål på mine 30 km, inden vinderen havde fået overstået sine 50 km, og kunne dermed nøjes med en overhaling.
Alt i alt en rigtig fin afslutning på et godt DM-arrangement og en god medaljehøst for Anne og Horsens OK.
På skiudvalgets vegne
Ole Søgaard