Åbjergskovvej 6
8700 Horsens
Tirsdagens træning foregår fra klubhuset, så vi mødes i de enkelte hold foran klubhuset, hvorefter der er opvarmning og efterfølgende orienteringsløb.
Opvarmningen for stifinderne bliver efter små reflekser i det område, de kender.
Vi starter træningen i skumringen men afslutter i mørke, så vi skal have pandelamper på. Så HUSK pandelampe, hvis du har en. Klubben har nogen få til udlån.
På posterne er der reflekser. I er som altid velkomne til at løbe sammen.
Vi træner i 4 hold:
– Stifindere
– Konkurrenceløbere
– Ungdomsløbere
– Voksenholdet
Hvert hold har eget dedikeret trænerteam.
Du er altid velkommen som ny orienteringsløber både som barn, voksen eller hele familien. Vores mange trænere sørger for at du kommer godt i gang!
Vel mødt til træning.