Åbjergskovvej 6
8700 Horsens
1. tirsdag i måneden er lig med supertirsdag – også i vintersæsonen, hvilket betyder, at træningen foregår fra klubhuset i Åbjergskoven. Hans Jørgen og Britta planlægger natløb til disse træninger, så husk pandelampe. Og traditionen tro slutter vi træningen med fællesspisning i klubhuset. Spisning kræver tilmelding, så hold øje med ugemail og facebook-opslag (typisk er der frist for tilmelding fredagen før). Tilmelding til Irene Mikkelsen på [email protected].
Mødetid er fortsat kl. 17.30, og der er start mellem kl. 17.30 og 18.30.
Målgang senest kl. 19.30.
Vi mødes ved klubhuset.
Vi træner i 4 hold:
– Stifindere
– Konkurrenceløbere
– Ungdomsløbere
– Voksenholdet
Vores engagerede trænere er klar til fantastisk træning – og vi har forskellige trænerteams til de forskellige hold.
Du er altid velkommen som ny orienteringsløber både som barn, voksen eller hele familien, vores mange trænere sørger for at du kommer godt i gang!