2x Søgaard vandt det hele ved weekendens DM i MTBO

Kolding Orienteringsklub har i weekenden afviklet DM i MTBO med langdistance lørdag og mellemdistance søndag. Der blev budt på spændende baner – til såvel tilmeldte, som de der købte åbne baner på dagen.

I H/D 21 var det tvillingerne Camilla & Rasmus Søgaard, begge fra Horsens OK, der dominerede både lørdag og søndag, hvor de vandt i hver deres respektive klasse. Løbene har været udtagelse til dette års EM og VM, der afvikles i hhv. Frankrig og Litauen.