Kursus i banelægning og Condes

Skal du lave træningsløb i 2018, så kommer her kurset for dig: Træningsudvalget tilbyder to mandage kursus i henholdsvis banelægning til træningsløb og Condes til brug ved træningsløb.

Det sker

mandag d. 26. februar 2018 kl 19.00 – 21.00 og

mandag d. 5. marts 2018 kl 19.00 – 21.00

begge aftener i klubhuset i Åbjergskoven

Alle er naturligvis velkomne.

 

Den første aften vil omfatte lidt teori om o-teknik. Derudover gennemgang af de forskellige sværhedsgrader og praktiske råd til arbejdet med banelægning i forbindelse med træningsløb.

Anden gang vi mødes, prøver vi at oprette en Condes fil for træningsløbet. Dvs. indprikke poster på kortfilen og sammensætte banerne.

Der vil undervejs være mulighed for, at du selv arbejder med nogle af funktionerne – medbring derfor gerne egen PC (bærbar) (vi har evt mulighed for at låne et begrænset antal til dagen).

Hvis du ønsker at installere Condes-programmet på din egen PC, så er mødetidspunkt d. 5/3 kl 18.30, hvor vi vil hjælpe med indlæsning etc.

I mellem de to aftener er der mulighed for hjemmearbejde med et konkret træningsløb og planlægning af baner og postplaceringer.

Der er også OK at deltage på blot en enkelt aften.

Tilmelding kan ske på liste i klubhuset – eller til Nicolaj Nielsen på email skovbakken29@hotmail.com / mobil 6019 7241.

 

Venlig hilsen

Træningsudvalget