Stævneledere søges!

Horsens OK skal i 2019 arrangere to åbne løb, hvor der endnu ikke er udpeget nogen stævneledelse. 

Det første løb er en 2. – 3. divisionsmatch, som skal foregå søndag den 14. april på Sukkertoppen. Til dette løb er banelæggerne fundet, og korttegneren er i fuld gang med at revidere kortet.

Det andet løb er JFM sprint, som er fastsat til søndag den 2. juni. Løbet skal foregå i Horsens City, hvor banelæggeren, som ikke er udpeget endnu, vil være i stand til at lave masser af snørklede udfordringer for løberne.

For en lidt urutineret stævneleder vil der være hjælp at hente fra tidligere stævnehåndbøger. Der er normalt også masser af god hjælp at finde i klubben, når der skal findes ledere og hjælpere til de forskellige funktioner. 

Har du lyst til at kaste dig over en af ovenstående opgaver, eller går du rundt med en uforløst stævneleder i maven, skynd dig da at skrive eller ringe til mig på fkj@3s.dk/ 28252880. Du er selvfølgelig også velkommen til at tage fat i mig i forbindelse med løb eller træning. 

På vegne af løbsudvalget
Frank Krog Jensen