Instruktion til lørdagsløb i Staksrode d. 27/10 – 2018

På lørdag inviterer vi til træningsløb i Staksrode skov. Skoven er netop nu meget tør, hvilket gør, at den er rigtig god at løbe i. Vi har dog sørget for, at man må sætte tempoet lidt ned en gang imellem! Vær opmærksom på, at skovbunden er dækket af nedfaldne blade og nogle steder mindre grene, hvilket betyder, at stier og grøfter kan forekomme ret utydelige.

Der vil være følgende baner:

Bane 1  svær, lang                     7.9 km  26 poster

Bane 2  svær, mellem                6,5   –    21     –

Bane 3  svær, kort                      4,0   –    13     –

Bane 4  mellemsvær                  4,0   –    14     –

Bane 5  let                                    3,3   –    13     –

Bane 6  begynder                       2,2   –    13     –

Bemærk, at der på den lette bane vil være et kort snitzlet forløb. Snitslingen fører løberne rundt om et stort væltet træ – se også billedet.

Start fra 12.30 til 14.00. Posterne indsamles fra kl. 15.00.

Der vil være afmærket med hvid/orange skærm i krydset Vejlevej (vej 23) og Smedskærlund. Følg herefter skiltene. Mødestedet er som tidligere P-pladsen ved Stenhøj Strand. 

Vi glæder os til at se jer i skoven. 

Thomas Emil Jensen/Frank Krog Jensen