BANELÆGNING & CONDES

Træningsudvalget indbyder til kursus i banelægning & Condes. Det vil dreje sig om teori og praktiske råd for træningsløb. Kurset afholdes i klubhuset i Åbjergskoven mandag d. 28. januar kl. 19.00-21.00 og mandag d. 4. februar kl. 19.00-21.00.

Den første aften vil omfatte lidt teori om o-teknik. Derudover gennemgang af de forskellige sværhedsgrader og praktiske råd til arbejdet med banelægning i forbindelse med træningsløb.

Anden gang vi mødes, prøver vi at oprette en Condes-fil for træningsløbet. Det vil sige indprikke poster på kortfilen og sammensætte banerne.

Der vil undervejs være mulighed for at du selv arbejder med nogle af funktionerne – medbring derfor gerne egen PC (bærbar) (vi har evt mulighed for at låne et begrænset antal til dagen). Hvis du ønsker at installere Condes-programmet på din egen PC, skal du have oplyst en licenskode af mig. Alternativt er mødetidspunkt d. 4/2 kl 18.30 hvor vi i fællesskab kan få indlæsning etc. på plads. Ellers forventer jeg at alle deltagere er klar til start kl 19.

I mellem de to aftener er der mulighed for hjemmearbejde med et konkret træningsløb og planlægning af baner og postplaceringer. Det er også OK at deltage på blot en enkelt af aftenerne.

Tilmelding kan ske på listen i klubhuset – eller til Nicolaj Nielsen på email skovbakken29@hotmail.com / mobil 6019 7241.

Træningsudvalget, Nicolaj Nielsen