Klubtur til jysk-fynske mesterskaber på Langeland

Så bliver det ikke nemmere!

Klubben har reserveret et antal boenheder på Emmerbølle Strand Camping, som er beliggende ca. 15 km syd for løbsområderne ved Lohals til overnatning mellem 17. og 18. august, når der er jysk-fynske mesterskaber på Langeland. Campingpladsen byder på fin børnevenlig badestrand, badeland, fine fælles bade- og toiletforhold, multiarena osv.

Vi har booket:

  • Hytter til 4 eller 6 personer med bad og toilet, køkken og soveværelse. Ud over soveværelse til 2 personer, er der 2 eller 2×2 sovepladser på hemse.
    825 kr. pr hytte pr. nat + 50 kr. for 5. og 6. person. Man kan selv gøre rent eller betale sig fra det med 350 kr.

  • Alm. campinghytter hver med plads til 6 personer. 675 kr. pr hytte pr. nat. Rengøring 250 kr.

  • Overnatningstønder med bord- og siddeplads og soveplads til 2 børn og 2 voksne. 450 kr. pr tønde pr. nat. Tønderne er helt nye. Rengøring 200 kr.

Udover ovenstående skal betales 20 kr. pr. person pr. nat i miljøafgift.

Alle boenheder er med indlagt strøm og har service til de personer, som enheden er beregnet til.

Der er tilmeldingsfrist til stævnet den 28. juni. Tilmelding via O-service. Derfor skal vi have jeres tilmelding til overnatningen senest den 20. juni, så der er tid til at få koordineret stafethold osv. Tilmeld jer gerne snarest til stævnet, og husk også at tilmelde jer til JFM-lang om søndagen.

Man kan naturligvis også overnatte på campingpladsen i telt og eller campingvogn, ligesom man kan booke sig ind på en luksushytte med f.eks. havudsigt.

Vi vil arrangere fællesspisning (pizza m. salat) lørdag aften. Prisen for dette er ikke indeholdt i ovenstående. Morgenmad/frokost sørger I selv for.

Tilmelding til klubovernatningen på liste i klubhuset eller til undertegnede på mail: hansjvad@gmail.com med navnene på alle overnattende samt ønske om boenhed.

Se nærmere om Emmerbølle Strand Camping på siden Feriepark Langeland Emmerbølle.

Stor O-hilsen
Hans Jørgen Vad, tlf. 2481 4730