Vi, Henning og Karsten, arrangørerne af Thylegene 2020 har i samarbejde med bestyrrelsen fundet det mest fornuftigt at udskyde det 49’tyvende Thylege til næste år.
Bestyrelsen synes det er en god tradition, som bør bestå, men kan ud fra den økonomiske situation klubben er i for tiden ikke give en underskudsgaranti, så det betyder at vi ikke kan melde en pris ud for den enkelte, men vil være afhængig af hvor mange der vil deltage.
Vores budget er omkring 8000,- kr. alt incl. og med 20 deltager er det 400 kr. pr. person, som vi mener nærmer sig det maximale man skal og vil betale for et Thylege.
En anden faktor er fase 3 meldingen som skulle komme omkring den 8/6 og den kender vi jo ikke omfanget af. Hvis der skulle ske et tilbagefald og restriktionerne strammes kan vi risikere at stå med en regning på hytteleje, som der ikke er nogen til at betale.
Envidere er det usikkert, hvordan den enkeltes holdning er til at skulle bo, spise og hygge i fællesskab. Det er sikkert ok for nogen, men også ligeså sikkert ikke ok for andre, som måske gerne vil komme og løbe men ikke deltage i arrangementets øvrige tilbud og derfor heller ikke vil være med til at betale for den del.
Tankerne er mange og for at komme dem til livs, har vi med stor beklagelse, men med håb om tilgivelse, valgt at aflyse/udsætte dette års Thylege.
Med venlig hilsen
Henning og Karsten