Husk tilmelding til fællesspisning 23. juni – senest fredag

I anledning af, at jeg i år rykker op i D60, vil jeg gerne byde mine klubkammerater fra Horsens OK på pizza m. salat samt kagekone ved klubhuset tirsdag 23. juni.

Af hensyn til bestilling af pizza og kage vil jeg bede om tilmelding senest fredag 19. juni via dette link.  Du kan også sende en mail på britta.ank.pedersen@gmail.com eller en sms på 23638225, hvis du synes, det er nemmere. Familier behøver ikke skrive alle navne ved tilmelding, blot I skriver, hvor mange I kommer.

For at vi ikke skal være for mange sammen på samme tid, skal I oplyse ved tilmelding, om I ønsker at spise med kl. 17.30 eller kl. 19.00. Det sene tidspunkt er tiltænkt ungdomsløberne, der først skal være færdige med deres træning, og deres familier.

Opdelingen skyldes, at jeg håber, at der er mange, der har lyst til være med til at fejre min fødselsdag, men vi skal jo sikre, at vi kan holde den nødvendige afstand, at vi ikke er for mange sammen, og at vi i det hele taget overholder corona-retningslinjerne.

Af samme grund planlægges arrangementet til at foregå udendørs, så husk påklædning efter vejret.

Der vil selvfølgelig også være mulighed for en øl eller vand – og for at I ikke skal være tvivl, er arrangementet altså på min regning, så I skal ikke have penge op af lommen denne aften.

Jeg glæder mig til at se jer.

Kærlig hilsen

Britta, D60