Selvbetjenings O-løb i Bygholm 20.-21. februar 2021

Velkommen til træningsløb.

Løbstype:

Selvbetjenings O-løb uden tidtagning. Posterne er markeret i skoven med en skærm med nummer, men der er ingen tidsenheder der kan stemples

Der er ikke startpersonale eller anden bemanding til stede i løbets åbningstid.

 

Åbningstid:

Fra lørdag 20. februar kl. 12.00 til søndag 21. februar kl. 13.00 (postindsamlingen starter kl. 13.00). Løb kun i de lyse timer.

 

Sikkerhed i relation til smitterisiko:

Uddrag fra den generelle instruktion for Selvbetjenings O-løb:

  • Undgå kontakt med andre end personer fra egen husstand både før, under og efter løbet. Hold mindst 2 m afstand.
  • Sprit af inden du tager et kort.
  • Berør kun det kort du skal bruge og giv det ikke til andre.
  • Undgå kødannelse ved start og mål.
  • Rør ikke skærmene i skoven.

Sikkerhed til skovs:

  • Tag mindst 2 løbere afsted sammen til løb.
  • Fortæl din makker hvilken bane du løber.
  • Aftal hvilket tidspunkt I senest er tilbage ved mødestedet.
  • Medbring evt. en mobiltelefon.
  • Medbring evt. et lille lamineret kort med dit navn og oplysninger på en aftalt kontaktperson.
  • Hvis din makker er væk, bliv ved mødestedet og tilkald hjælp, f.eks. hos klubkammerater og i sidste ende hos politiet.

 

Vejvisning og parkering:

Parkering på P-pladsen, som har indkørsel i lyskrydset Hattingvej / Ny Hattingvej (ved Landbrugsskolen) – se kortet herunder.

 

Løbskort:

Kortene er i målestok 1:10.000 ækvidistance 2,5m – sidst revideret i 2020. De er trykt på vandfast papir og ligger i kasser lige efter bommen ind i skoven.

Kortene kan også downloades i PDF-format via nedenstående links. Alle baner kan printes på 1 ark A4.

Print gerne selv!

Bane 1 – 8,3 Km – Svær, lang

Bane 2 – 6,2 Km – Svær, mellemlang

Bane 3 – 3,1 Km – Svær, kort

Bane 4 – 4,1 Km – Mellemsvær

Bane 5 – 2,9 Km – Let

Bane 6 – 2,1 Km – Begynder

Banelægger: Carsten Bai

 

Pris for deltagelse:

Kr. 20,- for voksne og Kr. 10,- for børn. Bedes indbetalt på klubbens Mobilepay 34505 eller på klubbens bankonto i SparNord 9211 4567 683 767.

 

O-Track:

Banerne bliver lagt på O-Track. Se https://o-track.dk/

 

Løbets arrangør:

Horsens Orienteringsklub

Johan Vestergaard og Carsten Bai