Prison Break – er tilbage til oktober

Så er du klar til at hjælpe til søndag den 17. oktober?

Corona’en er heldigvis på retur – mens Prison Break – MTB-løb med udgangspunkt i Fængslet – atter er på banen. 

I lighed med tidligere år har vi sagt ja til at hjælpe som rutevagter/vejvisere rundt på ruten – primært i og omkring Hansted Skov og ved start/slut på løbet. 

Ud fra hvad vi ved nu, vil løbet starte kl. 10 og have en 20 og en 46 km rute. Makstiden for løbet er 3,5 timer, så sluttiden for os vil være ca. kl. 14. Der er foreløbig sat en deltagerbegrænsning på 500 ryttere, men det kan ændre sig i forhold til de restriktioner, der gælder på dagen.

Afhængig af antallet af hjælpere forventer jeg, at de, der står tættest ved start, også skal dække nogle af de sidste pladser på ruten. De vil derfor få den længste vagt fra kl. 10 – ca. kl. 14. Alle øvrige skal være på plads på et tidspunkt mellem kl. 10 og 13, og kan gå hjem, når sidste deltager er forbi, hvilket vil give de fleste en ”arbejdstid” på ca. 3,5 time.

Ved sidste løb i 2019 var vi 38 fra klubben, der havde valgt at hjælpe med, og jeg håber, at vi kan blive nogenlunde samme antal i år. Til orientering kan jeg oplyse, at vi den gang tjente vi 16.000 kr. til klubkassen for vores hjælp.

Hvis du har mulighed for at hjælpe, vil jeg bede dig sende mig en mail på ole.sogaard@gmail.com eller skrive dig på listen i klubhuset. Skriv gerne, hvis du har særlige ønsker.

Vil du vide mere om Prison Break, kan du se mere på løbets hjemmeside: mtbprisonbreak.com.

 Har du spørgsmål til vores opgave eller andet, er du velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon 27901027.

Vi håber, at du har lyst til at være med og dermed give en økonomisk håndsrækning til klubben.

På bestyrelsens vegne
Ole Søgaard