Søndag 5. september løber Horsens OK årets anden divisionsmatch, og vi har brug for DIN tilmelding. Vi har jo vores førsteplads fra foråret at forsvare, og der er brug for alle gode kræfter: børn og voksne, kvinder og mænd, begyndere og øvede.
Løbet foregår i Rold Skov Vælderskoven og Rebild Bakker. Klubben betaler startafgiften, og der arrangeres gratis bustransport til/fra stævnet. Skriv ’BUS’ ved din tilmelding i O-Service under ’Bemærkning til egen klub’, hvis du vil med bussen
Meld dig til med det samme, så vi får overblik over holdet. Sidste frist for tilmelding er fredag 27. august.
Ud over førstepladsen i kredsen kæmper vi også om at blive én af de to klubber, der skal repræsentere Nordkredsen til DM Hold 3. oktober i Klinteskoven, hvor modstanderne er de to bedste klubber fra de to øvrige kredse.