Søndag 24. april arrangerer Horsens OK løb i Palsgård Skov, og vi har brug for medlemmer, der vil hjælpe med at løbe forløb om morgenen og/eller samle poster ind om eftermiddagen.
Som banelæggere sætter undertegnede selv alle poster ud lørdag.
Søndag morgen kl. 7.00 skal vi bruge fem forløbere. Vi har aftale med tre og mangler derfor to. Hver forløber får en bane på ca. 4-4,5 km.
Søndag eftermiddag ca. kl. 14.30 har vi brug for fem postindsamlere.
Begge opgaver kan evt. kombineres med, at du har andre opgaver ifm. stævnet.
Hvis du vil løbe forløb eller samle poster ind, så ring eller sms til Britta på tlf. 2363 8225 eller Hans Jørgen på tlf. 2481 4730 senest 13. april.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Vad og Britta Ank Pedersen