Divisionsmatch 4. september

Din klub har brug for dig!

Tilbage i april deltog vi i årets første divisionsmatch. Her besejrede vi Aalborg OK, men tabte til både Silkeborg OK og OK Pan som er et par af landets største og bedste klubber. Det er dog ved flere tidligere lejligheder lykkedes os at drille dem og den 4. september får vi chancen igen, når vi løber anden og afgørende match. I det samlede resultat af de 2 divisionsmatcher er det de 2 bedste hold som går videre til DM-finalen, så vi skal forsøge at avancere en enkelt plads i dette regnestykke. Lad os prøve at slå ”de store” endnu engang. Løbet foregår i Stendal/Havredal Plantager søndag den 4. september. Klubben betaler startafgiften og det bliver en fantastisk dag i det midtjyske.

Meld dig til på O-Service med det samme, så vi får overblik over holdet. Sidste frist for tilmelding er fredag 26. august. 

Du kan læse mere om løbet 4. september i indbydelsen som du finder lige her: INDBYDELSE. Er der noget, du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede

Vi ses i skoven!

Tommy Jakobsen, Træningsudvalget