Informationsaften om klubben og diverse webservices tirsdag 28. marts

Tirsdag 28. marts efter træningen i Klokkedal afholdes et kort arrangement i klubhuset kl. 19.30-20.15, hvor vi introducerer nye medlemmer og andre interesserede til diverse services fra Horsens Orienteringsklub og orienteringssporten generelt. For eksempel:

  • Få overblik over, hvor du finder information om dine muligheder for træning i klubben og andre steder.
  • Hør om, hvad “åbne løb” er, og få introduktion til, hvordan du tilmelder dig disse løb via O-Service.
  • Bliv introduceret til, hvordan du kan evaluere dit eget og andres løb via O-Track.
  • Hør om klubbens øvrige aktiviteter.

Alle både nye og “gamle” medlemmer er velkomne.

Har du været ude at løbe, så tag en madpakke med. Det er muligt at tage bad i klubhuset.

Venlig hilsen

Voksentrænerne