Vi har siden årsskiftet fået 30 nye medlemmer i Horsens Orienteringsklub og det er vi vanvittigt glade for. Vi har mødt en masse begejstrede, nysgerrige og lærevillige nye løbere og en del af dem ses på billedet som ledsager dette opslag. Det er taget umiddelbart inden starten på Park-Tour-løbet i tirsdags i Lund. Rigtig flot, at mange nye tog springet fra træningen i skoven og til dette O-løb i byen.
Til alle I nye: I skal alle være hjertelig velkomne og I må endelig ikke tøve med at spørge, hvis der er noget I er i tvivl om. Spørg jeres trænere ellers jeres nye klubkammerater – de har alle stor erfaring at øse af.
Og til alle vores “gamle” klubkammerater: Tag godt imod de nye, så de hurtigt bliver en del af klublivet og hurtigt bliver begejstrede for vores enestående sport. Husk, at mange af de ting vi tager for givet, kan være vanskelige at forstå, når man er ny.
En del af succesen med de mange nye medlemmer, kan umiddelbart henføres til klubbens træningsinitiativer, heriblandt et par nye:
- Træning ca. hver anden lørdag for de 6-8 årige og deres familier.
- Træning hver tirsdag for alle ungdomsløbere. Træning på flere niveauer.
- Træning hver tirsdag for voksne. Både nye og “gamle” medlemmer deltager på holdet.
Alle hold er godt besøgt, men der er plads til flere, så tag endelig venner og bekendte med, hvis de har lyst til at prøve orienteringsløb.
Bestyrelsen i Horsens Orienteringsklub