Det har ikke været muligt at finde arrangører til det planlagte træningsløb lørdag 27. maj i Boller Overskov / Klokkedal og vi må derfor aflyse løbet.
Det er jo ærgerligt, for vore træningsløb er ret godt besøgte, så det er ganske mange mennesker der kommer til at mangle et løbstilbud denne lørdag. I år har vi afviklet 15 træningsløb med i alt 1078 deltagere, hvilket svarer til et gennemsnit på 72 glade orienteringsløbere pr. løb. For at visualisere dette antal, har jeg indsat holdbilledet fra DM-hold finalen i 2021 på Møn, hvor omtrent samme antal løbere er med.
Et tilsvarende antal løbere må altså lørdag 27. maj finde andre gøremål. Vi kan jo gå i haven eller i Føtex, men omvendt – hvis vi er villige til at tage li’så langt som i oktober 2021 for at løbe, så finder vi jo nok noget et eller andet sted…….
Desværre er flere træningsløb i risiko for at skulle aflyses med baggrund i manglende arrangører. Det drejer sig om følgende:
- Lørdag 17. juni i Grund
- Lørdag 12. august på Sukkertoppen
- Lørdag 26. august i Lille Rold
- Lørdag 7. eller 14. oktober i Bjerre
- Lørdag 2. december i Ussinggård
Træningsudvalget, Tommy Jakobsen