Endelig virkede det som om der var lidt forår i luften og det lokkede mange løbeglade orienteringsløbere til Nim i dag. Faktisk så mange, at vi hurtigt måtte melde udsolgt på de 2 længste baner. Det beklager vi naturligvis, men det lykkedes vist at få alle ud på de ønskede baner ved hjælp af selvtegnede kort og genbrug. Tak til jer alle for tålmodigheden omkring dette.
Måske vi skal rette takken for det forårsagtige vejr til Tove Straarup som i dag fyldte 70 år og havde valgt at bruge dagen blandt venner til løbet i Nim. HURRA for vores Tove!
Postindsamlingen var hurtigt overstået i dag med hjælp fra Per M, Henning H og Mette. En stor tak for det og tak til jer alle fordi I kom og gjorde det til en god dag for os.
Michael J og Tommy
og så tog vi jo tid på jer alle og I kan sammenligne jer med de andre løbere her: RESULTATER