Velkommen til nattræningsløb i Åbjergskoven tirsdag 5/11 2024

Der er følgende banetilbud:

2 sløjfer begynder  Bane A1: 1,2 km 10 poster og A2: 1,3 KM 12 poster (målestok: 1:7.500)
Let bane                  Bane B: 2,9 km 19 poster (1:10.000)
Mellemsvær bane   Bane C: 4,1 km 18 poster (1:10.000)
Kort svær bane       Bane D: 3,3 km 14 poster (1:7.500)
Lang svær bane       Bane E: 6,1 km 23 poster (1:10.000)

Der vil være SportIdent-tidtagning, men der bliver ikke udarbejdet resultatliste. Stræktiderne er til eget brug. Der vil være poststativ med SportIdent-enhed med kontrolnr. og refleks. Vi træner posttagning/stempling og at holde fokus banen rundt.

Start mellem kl. 17.15 og 18.00.

Registrering: Ungdomsløbere skal registreres ved ungdomsafdelingens vært. Alle øvrige løbere skal før løb registreres ved undertegnede i klubhuset. Deltagelse er gratis. Registreringen skal sikre kontrol af, at alle løbere kommer tilbage til mål.

Medbring definitionsholder og benyt jer af de løse definitioner med henblik på at træne til konkurrence. De løse postbeskrivelser må kun benyttes, hvis du har en holder.

Efter registrering og opvarmning går du til start via den afmærkede rute. Ved start  vil banerne være anbragt i hver sin kasse med bagsiden op. Der vil være vejledere ved start. Det bør tilstræbes, at der bliver mindst 1 minuts interval mellem løbere på samme bane. Der vil ikke være startur.

Det er ok, at være sammen f.eks. 2 og 2 på banen, ligesom det er ok at blive skygget. Det er også ok at gå banen rundt. For de mindre rutinerede vil det være ok at se banen først evt. sammen med vejlederen eller skyggen. 

Hvis du løber flere baner, skal du huske at lægge det brugte kort i den rigtige kasse.

Målgang: Husk at blive registreret ved ungdomsværten / undertegnede, straks efter du har afsluttet dit løb.

God tur! Alle er velkomne.

Der vil blive lagt instruktion på hjemmesiden søndag aften den 3. november.

Venlig hilsen Hans Jørgen Vad