Intervaltræning om torsdagen !

Invitation til Intervaltræning for voksne løbere – Fra uge 49 til uge 11!

Har du lyst til at styrke din løbeform og være en del af et løbefællesskab i vintermånederne? Så kom og deltag i vores intervaltræning, der starter i uge 49 og fortsætter frem til uge 11! Træningen foregår hver torsdag kl. 17.30 og varer op til en time. Bemærk, at der er pause i uge 7, 8 og 9 grundet Night Champ.

Vi træner på skovstierne og kombinerer forskellige intervalformer som fartleg, bakketræning og pyramideløb. Målet er at opbygge fart, udholdenhed og styrke – og alle løbere kan være med, uanset niveau! Vi tilpasser rundstrækningerne til aftenens træningsfokus og sørger for, at de kan løbes flere gange, så der altid er løbere på strækningen.

Træningsforløb

  • Mødested: Vi mødes ved klubhuset og starter med ledopvarmning, inden vi alle sammen går i gang med løbeopvarmningen.
  • Intervaltræning: Efter opvarmningen samles vi og går i gang med intervaltræningen. Vi slutter samme sted og markerer, at alle er kommet godt i mål.
  • Påklædning: Kom gerne i flere lag tøj, så det er let at justere efter behov – vi har et udendørs samlingssted til overtrækstøjet.
  • Pandelampe: Husk en lampe, der passer til løb på skovstier. Den behøver ikke være af den kraftigste slags, men skal kunne lyse godt op omkring dig.
  • Løbeur: Er en fordel og kan hjælpe dig undervejs, men det er ikke et absolut must.

Vi håber, mange har lyst til at benytte sig af dette tilbud og glæder os til en sæson fyldt med sjov og effektiv træning i skoven. Alle er velkomne!

Vi ses i mørket! Rikke og Elise