Velkommen til nattræningsløb i Åbjergskoven tirsdag 3/12 2024

Der er følgende banetilbud:

Begynder

Bane A1

1,0 km

8 poster

1:7.500

Begynder

Bane A2

1,4 km

6 poster

1:7.500

Let

Bane B

2,3 km

14 poster

1:10.000

Mellemsvær

Bane C

3,8 km

15 poster

1:10.000

Kort svær   

Bane D

3,6 km

12 poster

1:7.500

Lang svær

Bane E

6,2 km

19 poster

1:10.000

Der vil være SportIdent-tidtagning, og banerne lægges på O-Track, men der bliver ikke udarbejdet resultatliste. Stræktider udskrives til eget brug. Der vil være poststativ med SportIdent-enhed med kontrolnr. og refleks. Vi træner posttagning/stempling og at holde fokus banen rundt. Fokus på egne poster og egen bane!

Start mellem 17.00 og 18.15, så alle kan være klar til fællesspisning og fejring af Horsens OK’s verdensmester Camilla Søgaard fra kl. 19.00.

Registrering til løbet: Ungdomsløbere skal registreres ved ungdomsafdelingens vært. Alle øvrige løbere skal før løb registreres ved undertegnede i klubhuset. Deltagelse er gratis. Registreringen skal sikre kontrol af, at alle løbere kommer tilbage til mål.

Medbring definitionsholder og benyt jer af de løse definitioner med henblik på at træne til konkurrence. De løse postbeskrivelser må kun benyttes, hvis du har en holder.

Efter registrering og opvarmning går du til start via den afmærkede rute. Ved start vil banerne være anbragt i hver sin kasse med bagsiden op. Der vil være vejledere ved start. Det bør tilstræbes, at der bliver mindst 1 minuts interval mellem løbere på samme bane. Der vil ikke være startur.

Det er ok, at være sammen f.eks. 2 og 2 på banen, ligesom det er ok at blive skygget. Det er også ok at gå banen rundt. For de mindre rutinerede vil det være ok at se banen først evt. sammen med vejlederen eller skyggen. 

Hvis du løber flere baner, skal du huske at lægge det brugte kort i den rigtige kasse.

Målgang: Husk at blive registreret ved ungdomsværten / undertegnede, straks efter du har afsluttet dit løb. Udskrivning af stræktider og aflevering af lånebrik

God tur! Alle er velkomne.

Der vil blive lagt instruktion på hjemmesiden søndag aften den 1. december.

Vi opfordrer alle til efter løbet at deltage i fællesspisning (klubben gi’r buffet) og fejring af klubbens verdensmester Camilla Søgaard. Husk tilmelding til spisning via mail til Irene Mikkelsen, irene@cfin.au.dk, senest fredag 29. november 2024 (forhåndstilmeldte til Supertirsdag behøver ikke tilmelde sig).

Venlig hilsen

Hans Jørgen Vad