Klubtur til Nordjysk 2-dages 2025 (Vester Thorup 15-16. marts)

I 2025 afvikles løbet efter denne plan:

14. marts fortræning i Svinkløv
14. marts, Natprolog i Vester Thorup Klitplantage
15. marts, Langdistance i Vester Thorup Klitplantage
16. marts, Mellemdistance i Vester Thorup Klitplantage

Vi skal bo på Bulbjerghjemmet, Senåvej 25 i Frøstrup. Det er ca 7 km fra Vester Thorup (25 km fra Svinkløv).

Vi har før boet på Bulbjerghjemmet, som har en stor gammel hovedbygning og en nyere fløj med værelser + en endnu nyere bygning med nogle få værelser. Der er 17 værelser med i alt 62 senge. De fleste værelser har 4 senge, men ved det sædvanlige antal tilmeldte vil der være god mulighed for kun at være to på værelset, for dem som ønsker det. https://bulbjerghjemmet.dk

Vi har huset fra fredag kl 16 til søndag kl 16. Turen bliver ”som den plejer”. De som vælger at ankomme fredag sørger selv for aftensmad. Jeg køber ind til morgenmad og madpakkesmøring både lørdag og søndag, samt aftensmad lørdag. Frivilllige tilbereder maden og medbringer kage til kaffen. Ved afrejse skal vi rydde op, vaske op etc, men rengøring er med i lejeprisen. Der er senge med dyne og hovedpude, man skal selv medbringe linned.

Prisen bliver 420 for voksne og 210 for børn/unge 5-20 år (25 kr rabat for dem der ikke skal have morgenmad+madpakke lørdag).

Tilmeldingen er åben nu på mail karen.sieg@gmail.com eller mobil 23 21 83 11 (helst mail eller sms, da jeg sommetider glemmer mundtlige beskeder).

Oplys ved tilmelding: navne på dem der vil med, ønske vedr. værelse, om I kommer fredag aften eller først lørdag efter morgenmaden. Også gerne tilbud om kage/boller!

Da der er så god plads kan jeg tage imod tilmeldinger næsten helt frem til jeg skal ud at købe ind – men giv mig hellere besked så snart du har besluttet at tage med! Jeg vil også gerne vide hvis du tror du måske vil med, men ikke helt har besluttet dig endnu, så jeg får en fornemmelse af hvor mange der måske kommer.

Et-to uger før turen sender jeg et informationsbrev til alle tilmeldte.

Husk tilmelding til løbet på O-service senest 28/2!!