Træningsløb (light) i Lystrup lørdag 5. april

Velkommen til træningsløb i Lystrup Skov lørdag d. 5 april 2025.

Der er afmærkning med hvid/orange skærm fra rundkørslen i Ølsted (Hovedvejen, rute 170) mod Nederholmsvej og herfra med skærme og/eller pile frem til mødestedet ganske tæt ved Lystrupvej 10, 8781 Stenderup. Der skal kantparkeres langs den sydlige side af Lystrupvej.

Pga. DM ultralang er dagens træningsløb af typen “Light”, hvilket betyder, at vi blot har en enkelt svær bane på programmet. Til gengæld foregår det hele i en skov som for mange vil være helt ny. Det er mange år siden Horsens OK sidst har haft løb i Lystrup, men nu er kortet blevet nytegnet af Michael Straube og den lille skov passer fint til et light-løb.

Der kan startes mellem kl. 12.30 og 14.00. Posterne indsamles fra klokken 15.00

Den komplette instruktion inkl. baneudvalget, finder du lige her: INSTRUKTION

Rigtig god fornøjelse.

Lars Sørensen, Tommy Jakobsen og Michael Jensen