Instruktion til træningsløb / åbent hus 3/1-2026

INSTRUKTION

Velkommen til træningsløb i Bygholm / Åbjergskoven lørdag 3. januar 2026

Løbet foregår med udgangspunkt fra vort klubhus på Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens.

Der kan startes mellem kl. 12.30 og 14.00. Posterne indsamles fra klokken 15.00.

Vælg mellem følgende 6 baner:

Bane 1 – Svær lang:            9,0 Km           30 poster      målestok 1: 10.000

Bane 2 – Svær ml.lang:       6,1 Km           21 poster      målestok 1: 10.000

Bane 3 – Svær kort:             3,4 Km           16 poster      målestok 1: 7.500

Bane 4 – Mellemsvær:        4,1 Km           16 poster      målestok 1: 10.000

Bane 5 – Let:                       3,1 Km           14 poster      målestok 1: 10.000

Bane 6 – Begynder:             2,6 Km           16 poster      målestok 1: 10.000

Vi er ikke alene i skoven denne lørdag. Der afvikles et ultraløb på en 8 Km rundstrækning på stierne og vi beder jer udvise hensyn til dette arrangement.

Pris for deltagelse: Kr. 20,- for voksne og Kr. 10,- for børn. Betal gerne på MobilePay 34505

Vores skovtilladelse er udelukkende gældende for orienteringsløb og deltagerne må derfor ikke medtage hunde under løbet.

Der er tidtagning med SI-udstyr og der er mulighed for at låne en SI-brik, hvis du ikke har selv. Tracker du dit løb på GPS-ur, kan du efter løbet uploade tracket på o-track.dk og sammenligne dig med andre på samme bane.

Husk at melde dig til arrangøren efter løbet, uanset om du har gennemført eller ej, så vi er sikre på, at alle er kommet tilbage fra løb.

Efter løbet er der mulighed for at købe varm kakao og boller mv. i klubhuset og husker du et håndklæde, kan du få et varmt bad.

Rigtig god fornøjelse.

Rie, Søren og Tommy