Mindeord om Hanne Schultz

Jeg har fået den triste besked at Hanne døde for ca en måned siden. Hun blev 90 år og hun sov stille ind på Gudenå Hospice.
Hanne har for mig i mange år været en fast og vigtig del af Horsens OK. Jeg tror vi startede i klubben ca samtidigt og første gang jeg husker en god samtale med hende var for ca 20 år siden i Barrit Sønderskov ved den lille strand.

Hanne var meget glad for klubbens lørdagsløb, hun fortalte engang at hun havde prøvet træningsløb i Silkeborg, men det var kedeligt for folk kørte bare hjem efter løbet i stedet for at blive og snakke, som vi gør i Horsens. Hanne ville gerne snakke, både om dagens løb og noget af alt det andet, som optog hende. Hun var meget vidende og interesseret og engageret i mange ting, især naturen.
Hanne deltog primært i lørdagsløbene og divisionsmatcherne, her gav hun gode point efter hun var fyldt 80 og kunne stille op i H80 klassen (D80 kom først til senere).

Fra 2015 til 2022 var Hanne, Thomas og jeg fast arrangør-team til lørdagsløb og det gav rigtig mange gode oplevelser. Jeg husker Hanne og mig som druknede mus krybe i ly under rekognoscering i Stagsrode. Engang ved Sukkertoppen sad Thomas, Hanne og jeg i den store lade i tordenvejr og hørte et kæmpebrag – bagefter gik vi ud og kiggede på det store grantræ, som lynet havde splintret.

Hanne var i kræftbehandling i mange år og det påvirkede benene, så hun ikke længere kunne løbe, men hun fortsatte med at gå de svære baner, så længe hun overhovedet kunne. Hun prøvede at gå en lettere bane, men det var for kedeligt – hun manglede ”skattejagt” oplevelsen. Til sidst fik en operation for en knude i tarmen Hanne helt væk fra sporten. Vi fortsatte med engang imellem at drikke te ved hendes køkkenbord og vende alt mellem himmel og jord og hun kom også ud og så vores have igen. Vi besøgte Hanne midt i februar i år og da gav hun os en pose med klubtøj, som hun ville give videre til andre i klubben. Sidst vi så hende var i boghandelen, hvor hun var frivillig flere dage om ugen.

Vi savner Hanne og det er svært at forstå vi ikke længere lige kan smutte ind og hilse på hende i boghandelen eller besøge hende i huset med den dejlige have.

Æret være Hannes minde.

Karen Sieg