Træningsudvalget indbyder til banelæggerkursus i klubhuset onsdag 11. november kl. 19.00-21.30.
Denne aften vil du få viden om principperne for god banelægning og de fire sværhedsgrader – begynder, let, mellemsvær og svær (herunder “blå” baner). Samt om, hvordan du trin for trin griber opgaven med banelægning til et træningsløb i Horsens OK an.
Målgruppen er både nye potentielle banelæggere og mere erfarne arrangører af klubbens træningsløb. Hensigten er at sikre fortsat høj kvalitet af træningsløbene.
Hvis du tænker, at du endnu ikke er klar til at påtage dig en opgave som arrangør af træningsløb, kan du alligevel få noget ud af at deltage denne aften. Kendskab til banelæggerens arbejde og tankegang er nemlig også med til at gøre dig til en bedre orienteringsløber 🙂
Vi håber, at mange har lyst til at være med.
Se indbydelsen og tilmeld dig senest søndag 8. november på tlf. 2363 8225 eller mail [email protected].
Kursusholdere: Hans Jørgen Vad og Britta Ank Pedersen