Find-Vej-Dag den 5. april 2014

Kære klubkammerater

Horsens OK deltager i Find vej Dagen 2014 med arrangementet Find vej i Bygholm den 5. april. Det er en rigtig god chance for at synliggøre vores klub og aktiviteter, og vi håber derfor, at I alle vil hjælpe med til at gøre dagen til en succes.

Så tag familie, venner og bekendte med på Parkeringspladsen i Bygholm Park kl. 11.00 den 5. april. Og del meget gerne flyers ud til alle, I kender. Flyers ligger til fri afhentning i klubhuset.

Del også meget gerne informationen på Facebook, hvis I har en profil der. På facebook.com/findveji/events ligger vores arrangement sammen med de 42 andre på Find vej Dagen.

Find vej Dagen havde 3.305 deltagere i 2013, og Dansk Orienterings-Forbund satser sammen med Nordea-fonden naturligvis på at slå det tal i år, så vi kan få kendskabet til orientering endnu bredere ud i befolkningen.

 

Hilsen Breddeudvalget