Få testet din formstyrke

Torsdag er der mulighed for at få testet din aktuelle løbsform, når Træningsudvalget tilbyder testløb på hhv. 3000 og 5000 meter (valgfrit).

Kom med og få et aktuelt tal for din løbsstyrke. Så har du noget at træne efter sommeren igennem og et mål at gå efter, indtil næste testløb i efteråret.

Mødetid og sted: Torsdag 26. juni ved klubhuset klar til løb kl. 17.30 præcis. Herfra grundig opvarmning og testløb på god, flad rute (ikke asfalt), der er målt nøjagtigt op. Der er tidtagning – det skal du ikke selv tænke på.

Efter testløbet er der mulighed for at deltage i fællesspisning i klubhuset for dem, der er interesserede.

Torsdagstræningen holder sommerferie

Testløbet er sæsonens sidste torsdagstræning.
Torsdagstræningen starter igen efter sommerferien torsdag 14. august.

I mellemtiden henviser vi til Silkeborg OK’s træningsløb (orienteringsløb) om torsdagen sommeren igennem. Se: http://silkeborg-ok.dk/index.php/voksenafdelingen/traeningslob/traeningslob-plan

Venlig hilsen

Torsdagstrænerne