Støt Horsens OK – ganske gratis

Nu er Horsens Orienteringklub tilmeldt det nye initiativ Klublivdanmark, som er en mulighed for at kunne støtte en forening økonomisk, uden at det koster dig noget.

Konceptet er udviklet af DGI og fungerer på den måde, at butikker tilmelder sig som sponsorer, og for hver gang en person, der har tilmeldt sig, bruger sit dankort i butikken, giver butikken en procentdel af omsætningen til Klublivdanmark. Det er butikken, der betaler, og kunden der bestemmer, hvilken forening, der skal modtage pengene.

Det eneste du skal gøre er at gå ind på www.klublivdanmark.dk, oprette dig som medlem, tilmelde dit dankort og bestemme hvilken (eller hvilke, op til 3) forening(er) du vil støtte.

I bestyrelsen håber vi, at rigtig mange vil oprette sig som medlem og pege på Horsens Orienteringsklub som modtager af sponsoratet. Husk at alle kan oprette sig på Klublivdanmark – man behøver ikke at være medlem af en forening for at give støtte – så sig det gerne vide til familie og venner.

Fra den 1. juni kan du på www.klublivdanmark.dk se hvilke foreninger. der har til meldt sig som sponsorer.
Læs mere på www.klublivdanmark.dk eller spørg bestyrelsen.

NB. Du kan også få mere at vide på medlemsmødet den 2. juni og evt. tilmelde dig med det samme.