Sådan! – Horsens bliver i 1. division

Op- og nedrykningsmatchen i dag endte med sikker sejr til Horsens OK, så vi også i 2016 skal løbe med i orienteringssportens bedste division.

Tak for fremmødet og indsatsen. Der var mange gode individuelle præstationer og god fight, hvor næsten alle gennemførte deres bane.

Horsens’s sejr var sikker i alle matcherne mod Herning OK, Aalborg OK og Aarhus 1900 Orientering. Til gengæld blev kampen om den anden plads i 1. division så tæt, som den overhovedet kan være. Blot et points forskel afgjorde, at Herning OK rykker op i 1. division til næste år, mens Aalborg OK må rykke ned.

Så Nordkredsens 1. division i 2016 udgøres af: Horsens OK, Herning OK, OK Pan og Silkeborg OK.