Nordjysk 2-dages afholdes i Skagen den 12-13. marts 2016 og Påskeløbene den 24-26. marts syd for Kolding (Stenderup og Fovslet).
Der bliver klubture som sædvanligt!
Til Nordjysk 2-dages skal vi bo i ferielejligheder på feriecenter Skagen Strand i Hulsig, ca 10 km syd for Skagen – tæt på Bunken Klitplantage hvor der er fortræning fredag samt natsprint fredag aften. Jeg har bestilt 5 hytter med plads til 7 personer i hver, ialt 35 pladser som uddeles efter “først-til-mølle” princippet. Vi har hytterne fra fredag til søndag, men den fælles mad bliver som sædvanlig fra eftermiddagskaffe lørdag til og med madpakker til søndag. Lørdag aften har vi lejet et lokale til fællesspisning. Pris for hytte og fællesmad forventes at blive 300 for voksne og 150 for børn og unge mellem 5 og 20. Nærmere oplysninger kommer tættere på turen, men du må godt skrive til mig allerede nu for at sikre dig plads! Se mere om feriecentret her: http://www.skagenstrand.dk/
Til Påskeløbene har jeg reserveret Stenbjergkolonien, som ligger nordøst for Kolding, 20-25 km fra løbsområderne. Der er 44 sengeplader fordelt på 9 soverum, de fleste rum er med 6 senge. Der var ikke nogen egnede steder tættere på, så håber det er ok med lidt køretur til løbene. Det er dog kortere end helt hjemme fra! Se mere om kolonien her: http://www.ungdomsringen.dk/det-sker/friluftsliv/hytteudlejning
På denne tur forventer jeg at der er god plads til alle interesserede, vi plejer ikke være flere end ca 35, så det haster ikke så meget med tilmeldingen, men du må gerne skrive til mig hvis du allerede ved at du vil med. Prisen forventes at blive 600 for voksne og 300 for børn og unge 5-20 år, for hytte og mad fra torsdag eftermiddag til og med madpakke lørdag. Nærmere oplysninger tættere på turen!
På begge ture risikerer du at blive pålagt madopgaver hjemmefra!
Min mailadresse: karen.sieg@gmail.com og tlf 23 21 83 11
Håber vi får nogle gode ture som sædvanligt!
Venlig hilsen Karen