Bliv klar til løbssæsonen 2016

Lørdag 9. januar kl. 10.30-11.30 vil Niklas Ingwersen holde oplæg i klubhuset om, hvordan du forbereder dig til konkurrencesæsonen 2016.
Der vil være fokus på mesterskabsløbene, og Niklas vil gennemgå konkurrencetyper og terræner og fortælle om, hvad der er karakteristisk for de forskellige konkurrencer, og hvordan du gennem sæsonen kan forberede dig bedst muligt til de enkelte løb. Det er ikke spor for tidligt at tænke på det i januar!
Mød op til dette populære arrangement, hvor du kan indstille dit fokus for sæsonen 2016.