Instruktion til lørdagsløb d. 5. marts i Hansted

Så har vi et sikkert forårstegn, idet lørdagsløbene nu flytter fra Bygholm og til omegnsskovene. Således er der træningsløb på lørdag i skoven ved Hansted. Nedenfor er der en oversigt over banerne.

Bane 1 Svær – lang 7,5km 23 poster
Bane 2 Svær – mellem 5,6km 21 poster
Bane 3 Svær – kort 4,2km 16 poster
Bane 4 Mellemsvær 4,2km 17 poster
Bane 5 Let 3,3km 13 poster
Bane 6 Begynder 1,9km 14 poster

 

Der er parkering det sædvanlige sted ved søen. Herefter kan man gå langs søen de ca. 300 meter op til den åbne plads, hvor der er start og mål.

Som vi har set i Åbjergskoven, er der også områder i Hansted, hvor der er væltede træer. Et enkelt sted er det så massivt, at vi har valgt at markere området ved at skravere det som ”forbudt”. Området ligger i den vestlige del af kortet tæt på åen. Det er selvfølgelig ikke forbudt at løbe der, men stien langs åen er på dette sted fuldstændig blokeret af væltede træer.

Vi håber på stort fremmøde i skoven
Allan Skouboe & Frank Krog