Klubture til Nordjysk 2 dages og Påske 2017

Nordjysk 2 dages foregår i Blokhus 11-12. marts 2017, fortræning og natløb i Kollerup. Jeg har lejet Hanbohus med godt 50 sengepladser, de fleste i en bygning fra 2007. Derudover diverse andre rum, bl.a. stor spisesal med brændeovn og stort køkken. Vi har hytten fra fredag kl 16 til søndag kl 14. Der er bestilt slutrengøring. Vi skal selv medbringe sengetøj og linned. Pris forventes at blive 3-400 kr for voksne og det halve for børn/unge 5-20 år (for mad og hytte). Sengene er fordelt på mange værelser, så familier kan forvente at få hver sit værelse. Hanbohus ligger lidt syd for Blokhus, Sandmosevej 437, Tranum, 9460 Brovst.

Påskeløbene foregår i Nationalpark Thy 13-15. april 2017. Første etape i Tved og 2-3. etape i Tvorup øst (fortræning Bøgsted Rende og Vilstrup plantage). Jeg besluttede at få et tilbud fra Thisted vandrerhjem – men det var allerede fuldt booket omkring 1. april i år! Jeg satser på at vi skal bo på Skive kommunes lejrskole i Vester Vandet, men kan først booke det 1. januar. Hvis vi ikke får lejrskolen, skal vi bo i hytter på Nystrup Camping i Klitmøller. Deres hytter er isolerede, var også udlejet i påsken i år i marts måned. Både Klitmøller og Vester Vandet ligger lige mellem løbsområderne. Jeg har reserveret campinghytterne fra onsdag den 12. til lørdag den 15. april. Pris forventes at blive 6-700 for voksne og det halve for børn/unge 5-20 år. Tilmelding skal ske i januar af hensyn til besked til campingpladsen om endeligt antal hytter.

Hvis I allerede vil tilmeldes nu – på en eller begge ture – så skriv en mail til mig på karen.sieg@gmail.com