Foredrag: Krydsning af Indlandsisen og Arctic Circle Trail (tirsdag 28. november)

I foråret 2016 krydsede jeg Indlandsisen i Grønland, 565 km på ski fra point 660 ved Kangerlussuaq til Isortoq på østkysten i noget af verdens vildeste natur. Flere har spurgt om jeg vil fortælle lidt om turen, og jeg har derfor fundet nogle billeder og videoer frem fra turen. Jeg vil fortælle lidt om træningen før turen, udstyr og forberedelser, og udfordringerne ved at gå 28 dage i en “fryser”.

Som afslutning vil jeg kort fortælle om min 235 km vandretur på Arctic Circle Trail i september 2017, der gør at jeg har krydset tværs over hele Grønland ved Polarcirklen.

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål, og for selv at mærke hvor hårdt det er at trække to pulke efter sig. Foredraget varer ca. 1-1,5 time, og finder sted i klubhuset tirsdag den 28. november kl 19.00.

Carsten Lund

OLYMPUS DIGITAL CAMERA