Horsens OK har modtaget støtte til projekt om by-orienteringsløb

Horsens OK har modtaget støtte fra  DIF’ og DGI’s foreningspulje til et projekt om byorienteringsløb.

Projetet handler om by-orienteringsløb og har til  formål at rekruttere nye medlemmer til klubben,. Ideen er at tilbyde løb i forskellige byer sådan at der er nemt for nye løbere at komme i gang med orienteringsløb. Vi vil prøve at udnytte lokale kanaler til at gøre opmærksom på løbene. som f.eks lokale facebook grupper og måske også lokalaviser. Vi har bl.a. valgt byer hvor vi har gode kontakter til skolen, så vi håber at vi kan få både skoleelever og deres familier ud at løbe.

Løbene bliver:

13. september: Bygholm Park

20. september: Gedved

27. september: Fængslet

Desuden skal vi arrangeres 3 – 4 løb i foråret. Alle løb med starttid fra kl. 17.00 – 18.30.

Har du lyst til at hjælpe med dette spændende projekt, skal du henvende dig hos Lars Sørensen (horsok@mail.tele.dk) eller Mads Mikkelsen (madsmikkelsen@yahoo.dk).

Der er brug for at løse mange forskellige opgaver for at få noget godt ud af dette projekt Samlet og lokal markedsføring er blandt de største og vigtigste opgaver, som vi meget gerne vil have hjælp til, ligesom hjælp til at arrangere selve løbene er meget velkommen. Dvs. hjælp til postudsætning, tidtagning osv.

Giv meget gerne din hjælp tilkende inden den 13. august hvor bestyrelsen skal tale om emnet. Der er som sagt både små og store opgaver, vi finder en der passer til dig!