Vi er glade og stolte over at kunne præsentere Mikkel Holm Nielsen som teknisk træner på vores ungdomshold.
Ungdomsholdet er for løberne fra 15 – 21 år, hvor Mathias Mønster Jørgensen er hovedtræner. Mikkel får til opgave at hjælpe løberne med at udvikle deres orienterings- og løbeteknik.
Mikkel har med sine år på juniorlandsholdet arbejdet seriøst med sin egen orienteringsteknik, vi er derfor meget glade for at Mikkel nu vil give sine erfaringer videre som træner.
Mikkel er på juniorlandsholdet og satser på at repræsentere Danmark til årets junior VM i Silkeborg / Aarhus området. Mikkel løber i konkurrencesammenhæng for OK Pan Aarhus.