Indbydelse klubtur til Göteborg i efterårsferien

Efterårstur til Göteborg

 Klubbens efterårstur går igen i år til Göteborg, Sverige!

Afrejse fra Horsens torsdag d. 17. oktober tidligt om morgenen.

Hjemkomst til Horsens søndag d. 20. oktober om aftenen.

Efter 2 timers kørsel og en sejltur ankommer vi til Göteborg, hvor vi kører direkte til skoven og den første træning. Vi laver træning i forskellige sværhedsgrader, (begynder, let, mellemsvær og svær) tilpasset de løbere der er med på turen. Efter træningen kører vi til vandrehjemmet i Lisebergsbyen. Der vil være masser af tid til hygge, lösgodis og kortsnak. Efter tre dages træning deltager vi søndag i Fräknefejden, et åbent løb arrangeret af Ljungskile FK.

Igen i år sover vi på vandrehjem, så der bliver en seng til alle og mulighed for at familien kan lukke døren. Vi laver selv mad, så vær forberedt på at få en opgave!

Turen er åben for alle! -ungdomsløbere og voksne, familier og enkeltpersoner, unge og gamle, nye og erfarne! Pris 600 kr. både for børn og voksne, incl. færge, overnatning og mad. Udgift til benzin indgår ikke i turen og afregnes med chaufføren.

Tilmelding til madsmikkelsen@yahoo.dk så hurtigt som muligt og senest 24. september, færgepriserne stiger jo tættere vi kommer afrejse, så tilmeld jer så hurtigt som muligt!

Angiv om du har pladser til overs i bilen eller mangler kørelejlighed!

Tag udfordringen op og prøv kræfter med det svenske terræn!