Højvangsskolen får ca. 625 starter i orienteringsløb henover 3 uger!

I øjeblikket er Højvangsskolens 5. 6. og 7. klassetrin i gang med et undervisningsforløb i orienteringsløb over tre gange. Der er tre klasser på hver årgang og mellem 21 og 25 elever i hver klasse, som altså kommer 3 gange hver.
 
Aase Thyssen og de andre frivillige hjælpere fra Horsens Orienteringsklub har mellem 4 og 5 klasser i gennem hver dag i de 6 dage forløbet varer.
 
Højvangsskolen har i forvejen en skolepakke, men kontaktlærer Bjarne Hay ville gerne videre og kontaktede derfor orienteringsklubben.
 
Orienteringsløbet er foregået i Boller Overskov og Klokkedal, der ligger tæt på skolen.