Selvbetjenings O-løb i Bygholm 2.-3. januar 2021

Løbstype:

Selvbetjenings O-løb uden tidtagning. Nummererede orange/hvide skærme er hængt på eller tæt på definitionen. Posterne er nummererede fra 31 til 67 og passer med definitionerne. Der er skærme ved start og mål.

 

Åbningstid:

Fra middag lørdag 2. januar til middag søndag 3. januar. Løb kun i de lyse timer.

 

Sikkerhed i relation til smitterisiko:

Uddrag fra den generelle instruktion for Selvbetjenings O-løb:

  • Undgå kontakt med andre end personer fra egen husstand både før, under og efter løbet. Hold mindst 2 m afstand.
  • Sprit af inden du tager et kort.
  • Berør kun det kort du skal bruge og giv det ikke til andre.
  • Undgå kødannelse ved start og mål.
  • Rør ikke skærmene i skoven.

Sikkerhed til skovs:

  • Tag mindst 2 løbere afsted sammen til løb.
  • Fortæl din makker hvilken bane du løber.
  • Aftal hvilket tidspunkt I senest er tilbage ved mødestedet.
  • Medbring evt. en mobiltelefon.
  • Medbring evt. et lille lamineret kort med dit navn og oplysninger på en aftalt kontaktperson.
  • Hvis din makker er væk, bliv ved mødestedet og tilkald hjælp, f.eks. hos klubkammerater og i sidste ende hos politiet.

 

Vejvisning og parkering:

OBS: Pga. vejarbejdet på Schüttesvej er den østlige indkørsel til Åbjergskovvej spærret. Eneste adgang er derfor fra vest via Lovbyvej.

Der hænger en O-skærm ved indkørslen til P-pladsen på Åbjergskovvej. Se kortudsnit:

Løbskort:

Kortene er i målestok 1:10.000 ækvidistance 2,5m – sidst revideret i 2020. De er trykt på vandfast papir og ligger i kasser ved P-pladsen sammen med instruktionen på sandwichskiltet.

Kortene kan også downloades i PDF-format via nedenstående links. Alle baner printes på 2 ark A4. Der er også løse postdefinitioner til download.

Print gerne selv!

Bane 1 – 7,4 Km – Svær, lang

Bane 2 – 5,3 Km – Svær, mellemlang

Bane 3 – 3,6 Km – Svær, kort

Bane 4 – 4,6 Km – Mellemsvær

Bane 5 – 3,9 Km – Let

Bane 6 – 2,3 Km – Begynder

Postdefinitioner, alle baner

Banelæggere: Tove og Peer Straarup.

 

Pris for deltagelse:

Kr. 20,- for voksne og Kr. 10,- for børn. Bedes indbetalt på klubbens Mobilepay 34505 eller på klubbens bankonto i SparNord 9211 4567 683 767.

 

O-Track:

Banerne bliver lagt på O-Track. Se https://o-track.dk/

 

Rigtig god tur i skoven

Tove og Peer Straarup

Tlf. 42 54 06 04 / 20 68 51 35

Horsens Orienteringsklub