Selvbetjenings O-løb i Hansted Skov 6. marts 2021

Velkommen til træningsløb

Løbstype:

Selvbetjenings O-løb uden tidtagning. Posterne er markeret i skoven med en skærm med nummer, men der er ingen tidsenheder der kan stemples

Der er ikke startpersonale eller anden bemanding til stede i løbets åbningstid.

 

Selve løbet:

I sydøstlige del af skoven er der to forbudte områder. De skal respekteres og man må under ingen omstændigheder løbe gennem områderne. Det er banerne 1,2 og 4 der har poster omkring disse områder.

Kortet er fra 2016, så vær opmærksom på, at enkelte gule områder er ved at være vokset op.

 

Åbningstid:

Lørdag 6. marts fra kl. 9.00 til solnedgang. Udnyt hele løbets åbningstid, så ikke alle kommer midt på dagen.

 

Sikkerhed i relation til smitterisiko:

Uddrag fra den generelle instruktion for Selvbetjenings O-løb:

  • Undgå kontakt med andre end personer fra egen husstand både før, under og efter løbet. Hold mindst 2 m afstand.
  • Sprit af inden du tager et kort.
  • Berør kun det kort du skal bruge og giv det ikke til andre.
  • Undgå kødannelse ved start og mål.
  • Rør ikke skærmene i skoven.

Sikkerhed til skovs:

  • Tag mindst 2 løbere afsted sammen til løb.
  • Fortæl din makker hvilken bane du løber.
  • Aftal hvilket tidspunkt I senest er tilbage ved mødestedet.
  • Medbring evt. en mobiltelefon.
  • Medbring evt. et lille lamineret kort med dit navn og oplysninger på en aftalt kontaktperson.
  • Hvis din makker er væk, bliv ved mødestedet og tilkald hjælp, f.eks. hos klubkammerater og i sidste ende hos politiet.

 

Vejvisning og parkering:

Nærmeste adresse til løbet er Samm Forsyning, Vandmøllevej 30, 8700 Horsens. Fra man passerer forsyningen, er der ca. 300 meter til parkering.  Der vil forefindes afmærkning fra rundkørslen Rådvedvej/Egebjergvej i Egebjerg.

 

Løbskort:

Kortene er i målestok 1:7.500. De er trykt på vandfast papir og ligger i kasser ved start.

Kortene kan også downloades i PDF-format via nedenstående links. Bane 1 printes på to ark A4, de andre baner på et enkelt ark.

Print gerne selv!

Bane 1 – 8,0 Km – Svær, lang

Bane 2 – 5,5 Km – Svær, mellemlang

Bane 3 – 3,3 Km – Svær, kort

Bane 4 – 4,2 Km – Mellemsvær

Bane 5 – 2,9 Km – Let

Bane 6 – 2,3 Km – Begynder

 

Pris for deltagelse:

Kr. 20,- for voksne og Kr. 10,- for børn. Bedes indbetalt på klubbens Mobilepay 34505 eller på klubbens bankonto i SparNord 9211 4567 683 767.

 

O-Track:

Banerne bliver lagt på O-Track. Se https://o-track.dk/

 

God tur i skoven!

Horsens Orienteringsklub

Eline, Maiken og Flemming Thyssen