Velkommen til træningsløb.
Som tidligere meddelt er løbet, pga. begrænsninger i skovtilladelsen, forbeholdt medlemmer af Horsens OK. Vi beder til, at dette respekteres.
Løbstype:
Selvbetjenings O-løb uden tidtagning. Posterne er markeret i skoven med en skærm med nummer, men der er ingen tidsenheder der kan stemples
Der er ikke startpersonale eller anden bemanding til stede i løbets åbningstid.
Åbningstid:
Lørdag 27. marts. Der kan startes fra klokken 10-13. Postindsamlingen begynder klokken 14.
Sikkerhed i relation til smitterisiko:
Uddrag fra den generelle instruktion for Selvbetjenings O-løb:
- Undgå kontakt med andre end personer fra egen husstand både før, under og efter løbet. Hold mindst 2 m afstand.
- Sprit af inden du tager et kort.
- Berør kun det kort du skal bruge og giv det ikke til andre.
- Undgå kødannelse ved start og mål.
- Rør ikke skærmene i skoven.
Sikkerhed til skovs:
- Tag mindst 2 løbere afsted sammen til løb.
- Fortæl din makker hvilken bane du løber.
- Aftal hvilket tidspunkt I senest er tilbage ved mødestedet.
- Medbring evt. en mobiltelefon.
- Medbring evt. et lille lamineret kort med dit navn og oplysninger på en aftalt kontaktperson.
- Hvis din makker er væk, bliv ved mødestedet og tilkald hjælp, f.eks. hos klubkammerater og i sidste ende hos politiet.
Vejvisning:
Der vil være afmærkning fra Vrads by og fra hovedvej 13 i Hjøllund.
Løbskort:
Kortene er i målestok 1:10.000. De er trykt på vandfast papir og ligger i kasser ved start. Der er IKKE print-selv-kort til dette løb.
Bane 1 – 8,4 Km – Svær, lang
Bane 2 – 6,1 Km – Svær, mellemlang
Bane 3 – 3,9 Km – Svær, kort
Bane 4 – 4,3 Km – Mellemsvær
Bane 5 – 2,3 Km – Let Følg blå/hvid snitsling fra sidste post til mål
Bane 6 – 2,3 Km – Begynder Følg blå/hvid snitsling fra sidste post til mål
Pris for deltagelse:
Kr. 20,- for voksne og Kr. 10,- for børn. Bedes indbetalt på klubbens Mobilepay 34505 eller på klubbens bankonto i SparNord 9211 4567 683 767.
O-Track:
Banerne bliver lagt på O-Track. Se https://o-track.dk/
God tur i skoven!
Erna og Poul Erik