Genåbning af klubhuset.
Dette indlæg er skrevet på vegne af bestyrelsen.
Tirsdag er klubaften i Horsens Orienteringsklub. Bestyrelsen og medlemmerne vil gerne bevare det gode klubliv og vi savner fællesskabet.
Forplejning som vi har hver uge/tirsdag må desværre udgå indtil sommerferien.
Dette skyldes den øget risiko for smittespredning, der er forbundet med fælles forplejning.
Medbring derfor egen madpakke/kage/øl/vand.
Det er usikkert om klubben sidestilles med cafe/restaurant, når der tages betaling for forplejningen og man ikke selv skal vaske op :-). Det vil betyde at der skal laves reservation (hvilket kan klares med en tilmelding), men også at der skal vises coronapas.
Vi ønsker ikke at klubben får negativ omtale, fordi nogle udenforstående har misforstået klubaftnerne, hvorfor vi venter med fælles forplejning til efter sommerferien.
Borde og stole i klubhuset er opsat så vi overholder afstandskravet.
Der skal bæres mundbind eller visir indendørs på kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter, herunder museer, biblioteker, kunsthaller, idrætshaller, træningscentre, svømmehaller, stadions, foreningslokaler mv.
Gælder dog ikke når du sidder ned.
HUSK at spritte hænder og bruge sund fornuft.
Pbv
Erna Germann